Hjælpemidler er i ordets direkte betydning genstande som er tiltænkt at afhjælpe borgeren med sine daglige udfordringer. Desværre er det dog ikke en garanti at hjælpemidlet ikke samtidig medfører forskellige bivirkninger. Ethvert menneske er unikt og ligeså er ethvert handicap. Derfor bør de anatomiske forskelligheder altid varetages individuelt fra kørestolsbruger til kørestolsbruger, mener konsulent Hans Georg fra virksomheden Procomfort på Fyn, som har specialiseret sig i at tilpasse hjælpemidler. Standardhjælpemidler rækker således ikke altid langt nok til, at øge brugerens komfort til fulde. Denne artikel søger således at udpensle udfordringerne ved standardiserede hjælpemidler, redegøre for specialtilpasningers mange fordele og argumentere for hvorfor denne brancheniche er en god investering.
Standardisering – en bjørnetjeneste
Fra tidernes morgen har mennesker søgt at tage kærligt hånd om sine kære. Vi kæmper for at velfærdssamfundet er stærkt nok til at varetage de sårbare, men vi ved også godt at det er et udfordret område. Derfor har producenter for hjælpemidler altid stræbt efter at tilgodese flest mulige menneskers behov med deres produkter. Og det har også virket. Hver eneste dag frembryder nye banebrydende og innovative produkter på markedet og de er hele tiden med til at udfordre de eksisterende hjælpemiddelløsninger. Jeg tænker “hvem ville ikke søge at ramme bredest muligt og dermed hjælpe flere ad gangen”? Men vi ville lyve for os selv hvis vi ikke vidste at der også tænkes i profit. Standardprodukter kan være en god løsning for rigtigt mange og det er da dejligt, men hvad så med dem som har særlige behov, som går udover hvad en standardløsning kan afhjælpe? Har man fx en skæv rygsøjle, så nytter det ikke noget at man sidder i en standardstol formet til at understøtte en lige rygsøjle.
Specialtilpasning – at møde borger i sine frustrationer
Specialtilpasning er et vidt begreb. Helt konkret går det, i følge Hans Georg, ud på, at en specialtilpasningskonsulent i samarbejde med terapeut og eventuelt borger samles og taler om hvilke problemer der bør udbedres for borger. Jeg tog med på arbejde en dag med ‘specialtilretteren’ og blev meget klogere på denne branche. Jeg mødte flere borgere, som havde problemer med tryk- og siddesår, smerter i forbindelse med nuværende produkts proportioner eller andre problematikker som igennem specialtilpasning kan afhjælpes og give borger en bedre hjælpemiddeloplevelse. Når Hans Georg har afsluttet mødet afleveres mål, noter, illustrationer og tegninger hos værkstedet, hvor hjælpemidlet omlægges og reformeres på ny. Herfra kan der forekomme en række tests og prototyper inden borger finder sig helt til rette og processen kan derfor være langsommelig. “Èt er dog sikkert – når borger endelig sidder i sin færdige specialtilpassede kørestol så smiler han eller hun altid til mig” fortæller Hans Georg og fortsætter “det giver en vidunderlig fornemmelse”.
Specialtilpasningens mange facetter
Jeg lærte på min arbejdsdag med den rare konsulent, hvordan specialtilpasning er en bredtfavnende branche. Der kan laves specialtilpasning eller som et minimum fleksible hjælpemidler på langt de fleste hjælpemiddelproduktgrupper. Et rigtigt godt eksempel på et simpelt problem kom fra Hans Georg. Han nævnte en borger som tiltede med hovedet. Til at løse dette problem er der opfundet utallige standard halskraver. Problemet er dels at mange af dem er voldsomt store, utiltalende i deres design eller for ineffektive og ufleksible. Men der er håb forude. I Procomfort har de specialiseret sig i at fremstille mere fleksible halskraver og er netop kommet på markedet med Shanes Neckbrace – halskrave, som løser en række af ovenstående problematikker. Ligeledes kunne nævnes et hav af andre produktgrupper. På værkstedet i Procomfort stod specialtilpassede senge, toiletstole, el-scootere mm. Overalt på arbejdsbordene var medarbejderne, som fx mekanikere, polstere mm i færd med at omforme skum, stof, elektronik eller mekanik på armlæn, benstøtter, nakkestøtter mm. Jeg fik fornemmelsen af at denne branche kræver en enorm kreativitet og dygtige og veluddannede fagfolk.
Man må sige at de i denne organisation GØR DET RIGTIGT!