Det kan være vanskeligt at komme sig over en depression, hvis ikke man får den rigtige hjælp. Er du ramt af depression, og føler du, at du sidder fast? Se her, hvordan du tackler din depression og kommer ovenpå igen.
Depression kan tage pusten fra enhver. Det er en psykisk tilstand, der kommer snigende langsomt og efterlader dig helt ude af stand til at tage vare på hverken dig selv eller din hverdag. Hvis du har prøvet det før, ved du, hvor svært det kan være at komme ud på den anden side igen.
Der er dog ingen grund til at miste troen på, at det kan lade sig gøre. Med den rigtige hjælp og indstilling kan du komme langt – og ud på den anden side igen. Herunder følger en række tips til, hvordan du får hanket op i dig selv og din depression, så du atter får mod på livet.
Sig det til venner og familie
Det første, du skal gøre, hvis du har mistanke om, at du har en depression, er at fortælle det til dine venner og familie. Det er vigtigt, at du ikke går med det alene, da det kan være vanskeligt at få den rigtige hjælp til at komme videre, hvis det kun er dig selv, der er bevidst om din tilstand.
Derfor skal du fortælle det til de personer, der er tæt på dig. De vil kunne forstå, hvordan du har det, og de kan hjælpe dig med helt basale ting til at komme ovenpå igen. Det vil stadig være svært, men det hjælper, at der er nogle, der ved det.
Opsøg din læge
Din læge bør ligeledes være med til at behandle dig. Du skal tage kontakt til din læge, så snart du har følt, at du har været nede i mere end 14 dage. Er der gået to uger, tyder noget på, at tilstanden er kommet for at blive.
Hvis du har oplevet sorg eller en anden oplevelse, som kan ligge til grund for, at du er nedtrykt, bør du overveje at vente med at opsøge lægen, da det ikke er sikkert, du er deprimeret.
Konsultation hos psykolog
Din læge vil kunne hjælpe dig med at få en henvisning til en psykolog i Hellerup eller et andet sted, der er i nærheden af dig. Du skal selv finde psykologen, men når du får en henvisning, får du en billigere pris. Det kan være, du samtidig skal sygemeldes, så derfor er det fornuftigt at få en henvisning.