Hold i nakken kan opstå pludseligt og være enormt fysisk hæmmende og smertefuldt for den som det rammer. Det er en almindelig lidelse, som uden behandling ofte kommer igen indimellem. Men der er gode nyheder, hvis du ofte rammes af problemet. Med fysioterapeutisk behandling kan du komme smerten til livs, få gode råd om forebyggelse og lære hvordan du behandler symptomet derhjemme selv.
Sundhedsordning på arbejdspladsen
Jeg har i mange år lidt af tilbagevendende hold i nakken. Jeg ville typisk vågne op og være helt låst fra morgenstunden. Faktisk så voldsomt at jeg stortudende måtte hjælpes ud af sengen med mit hoved bøjet i en anatomisk helt forkert retning. Holdet i nakken kom med et par måneders mellemrum og lammede mig fuldstændig i dagevis.
Jeg var uarbejdsdygtig og sengeliggende (nogle gange i flere uger) og jeg kan godt afsløre at det var pinligt at sygemelde mig hos min arbejdsgiver så ofte. På min arbejdsplads havde vi en sundhedsordning og det havde jeg aldrig tidligere gjort brug af. En kollega skubbede mig derned til en konsultation og jeg fik bestilt tid. Det var i slutningen af en omgang slem hold i nakken og deraf en voldsom omgang migræne at jeg blev lagt på briksen.
Kompetent fysioterapi
Behandleren, Pernille Klærke fra Klærke Fysioterapi udøvede et sandt mirakel. Jeg har siden gået ved hende, men jeg er sikker på der finder mange andre kompetente fysioterapeuter i Skanderborg og andre steder hvor jeg kommer fra. Først masserede hun mig, mens jeg smågrædende kunne mærke en gradvis bedring. Jeg turde næsten ikke tro på, at det virkelig ville løsne sig op. Jeg var skeptisk, men Pernille var sød og meget tålmodig med mig.
Efter en rum tid bad hun mig sætte mig op. Det havde været pinefuldt at ligge mit ansigt ned i massagebriksen hul, men pludselig gik det lettere at komme op. Jeg begyndte at dreje hovedet, men Pernille stoppede mig. Hun hold om mit hoved mens hun instruerede mig og forklarede hvordan muskelvævet og senerne skulle opvarmes langsomt.
Massage og fysioterapi mix
Det endte med en timelang konsultation hvor vi lavede øvelser og skiftede mellem massage og udstrækning. Hun ville ikke ‘klikke’ min nakke på plads, men har senere lavet mere snup-tags-agtige behandlinger på mig. Smertefrit og altid på sin helt egen kærlige og skånsomme måde. Jeg har nu gået fast hos Pernille i 2 år og har i denne periode været næsten hold-i-nakken-fri og de symptomer jeg har haft, har Pernille taget i opløbet. Jeg har skiftet min hovedpude på Pernilles opfordring og min livsglæde er forbedret drastisk.
Fysioterapi og virkning
Jeg skriver dette indlæg for, at gøre opmærksom på fysioterapiens mirakuløse virkninger. Også til dig hvor lommerne ikke er fyldt med guld. For med adgang til behandling så kan jeg faktisk klare mit arbejde langt bedre og er sidenhen blevet rykket til en bedre betalt stilling. Det tror jeg er et direkte resultat af en større oplagthed og velvære i min krop. Jeg er blevet mere positiv og smilende – hvilket mine kunder ligefrem har bemærket.
Derudover har Klærke Fysioterapi også hjulpet mig med min arbejdsstilling og krops-holdning. Alt sammen som en naturlig del af behandlingen mod hold i nakken. Det synes jeg er service. Pernille Klærke brænder sandeligt for sit virke og det kan man mærke som klient.
Thumps up til klinikken herfra og held og lykke med din hold i nakken.